PORTRÆT
Når man tænker på portrætfotografi, forestiller mange sig det klassiske skolefoto eller typiske LinkedIn-profilbilleder – men det er langt fra den slags portrætter, jeg skaber. Som portrætfotograf i København fokuserer jeg på at skabe billeder, der viser mennesker, som de virkelig er. Jeg har en passion for at fotografere skuespillere, musikere, kunstnere og kreative sjæle såvel som chefer og andre professionelle, der har brug for billeder til hjemmesider, artikler, LinkedIn eller mere kunstneriske portrætter.
I stedet for traditionelle studiebilleder vælger jeg locations, der fremhæver personligheden hos dem, jeg fotograferer. Det kan være på deres arbejdsplads, i naturen, i hjertet af København, eller hjemme i deres egne omgivelser. Min tilgang til portrætfotografi handler om at skabe et portræt, der føles ægte og personligt, hvor vi sammen finder frem til, hvordan du gerne vil fremstå, og hvilke sider af dig selv, du ønsker at vise. Uanset om du leder efter et portræt til en artikel, din hjemmeside eller sociale medier, hjælper jeg dig med at skabe et billede, der skiller sig ud.